Louise Ladegaard
- 8. nov. 2023
- 10 min læsning

Det kunne jo være, at du faldt for en mand en dag ... & andet homofobisk bullshit

Opdateret: 8. nov. 2023

Hej bloggen!

At være lesbisk er en helt unik oplevelse. Selvom nogle undersøgelser viser, at antallet af LGBTQIA+ personer i verden er meget højt, er det ikke det samme for lesbiske som gruppe. En international undersøgelse baseret på 20 forskellige lande viser, at kun omkring 1 % af verdens befolkning er lesbiske (til sammenligning er der 6% biseksuelle/panseksuelle kvinder). Kombinationen af at være tiltrukket af kvinder og ikke være tiltrukket af mænd (når man vel at mærke ikke selv er en mand) er en sjælden kombination, og det kan være en ensom oplevelse.

I dette indlæg vil jeg dele ud af mine tanker, følelser og erfaringer med min unikke følelse af at være en lesbisk kvinde. God fornøjelse <3

***

Lesbian loneliness

Når man som lesbisk kvinde sidder i selskab med andre kvinder, og samtalen ikke så sjældent falder på mænd som datingpotentiale, kan det - i hvert fald for mig - føles akavet og mærkeligt. Når jeg er i selskab med kvinder, der ikke ved, at jeg er lesbisk, får jeg ofte lyst til at brøle ud: "Jeg er lesbisk!" til dem for at undgå den der akavede situation, når en af dem stikker mig deres mobil i hånden med et billede af deres nye fyr og siger: "Er han ikke lækker?". En situation, der har gentaget sig for mig mange gange, siden de andre piger i 6. klasse begyndte at obsesse over One Direction og Justin Bieber, og jeg blev bedt om at svare på, hvem af dem der var min favorit. Og til billedet af den nye fyr i telefonen ynder jeg at sige: "Øh, han ser da meget sød ud, det er en flot skjorte, han er på". For fyre har det med at ligne random Sims figurer for mig. Jeg har svært ved at se forskel på dem, og de siger mig ikke super meget (altså på et romantisk/seksuelt plan).

Vi i queer-miljøet har virkelig mange oplevelser til fælles, og at være i queer-spaces er noget af det, jeg elsker allermest i verden. Men det er ikke alle ting, vi alle på tværs af grupperne har til fælles, og tit savner jeg at have flere lesbiske i mit liv. På trods af at langt de fleste af mine venner er LGBTQIA+ personer, er det meget få lesbiske, jeg nogensinde støder på (ud over min kæreste, hihi). Jeg elsker at tale med biseksuelle kvinder om, hvordan det er at date kvinder. Med aromantiske og aseksuelle kvinder om, hvordan det er ikke at være romantisk/seksuelt tiltrukket af mænd. Med homoseksuelle mænd om, hvordan det er ikke at være tiltrukket af det køn, som man forventes at blive tiltrukket af. Men i et samfund, hvor kvinders værd er så meget bundet op på, hvad mænd synes om dem, og vi kvinder bliver socialiseret så meget til at interesse os for mænd, kan det være en unik oplevelse specifikt ikke at være tiltrukket af mænd. Derfor håber jeg, at jeg i fremtiden får flere lesbiske i mit liv, som kan forstå og relatere til den specifikke oplevelse, og som forstår, hvor akavet - men også sjovt og smukt - det kan være som lesbisk i denne forunderlige verden.

***

Myte: De onde lesbiske

Der findes meget mistroiskhed over for lesbiske som gruppe. Blandt andet er der desværre en meget udbredt myte om, at lesbiske skulle være særligt transfobiske og være "imod" trans kvinder. Konservative kræfter i blandt andet USA, Storbritannien og herhjemme i Danmark har forsøgt at udbrede en falsk fortælling om, at lesbiske er imod transpersoners eksistens. Det gør de ved at påstå, at eksistensen af transkønnede kvinder "går ud over" lesbiske. At trans kvinder truer den lesbiske identitet ved at udvide definitionen af, hvad det vil sige at være kvinde, og at trans kvinder tvinger lesbiske til at have sex med dem mod deres vilje. Virkelig langt ude, ikke?!

Men på grund af den udbredte transfobi i verden har det desværre været en meget effektiv retorisk strategi. Ved at skabe et falsk narrativ om, at det at være for rettigheder for homoseksuelle står i modsætning til at være for det samme som transkønnede, forsøger konservative grupper at gøre det legitimt at være transfobisk. Også hos folk, der generelt ser sig selv som åbensindede og progressive, fordi de fejlagtigt tror, at de på den måde er gode allierede for lesbiske.

Virkeligheden er en helt anden. Faktisk er lesbiske den gruppe, der er allermest støttende over for trans personer. En ny undersøgelse fra LGBTQIA+ organisationen Just Like Us viser, at 96% af lesbiske angiver sig som enten "støttende" eller "meget støttende" over for trans personer (det samme gælder for 89 % af LGBTQIA+ personer generelt og 69 % af ikke-LGBTQIA+ personer i samme aldersgruppe).

Og så er der virkelig mange lesbiske, der også er transkønnede. Undersøgelser viser, at kun 1% af kvinder generelt identificerer sig som lesbiske, mens det er hele 27 % af trans kvinder, der er lesbiske. Det gør det endnu mere meningsløst at sætte op som modsætninger af hinanden, når grupperne i virkeligheden overlapper utroligt meget.

At beskrive lesbiske som modstandere af trans personer er både transfobisk, men også homofobisk mod lesbiske. Det ignorerer trans personers essentielle del af den lesbiske historie, deres store del af vores community og bidrager til yderligere stigmatisering af den lesbiske minoritet.

Jeg vil gerne understrege, at det selvfølgelig ikke er, fordi der ikke findes lesbiske transfober derude. Det gør der desværre, og når de råber op, er medierne glade for at lade dem tale. Men dette gør det ikke fair for lesbiske at få skudt i skoene at være særligt transfobiske i forhold til de andre - at blive skildret som de "onde lesbiske" - når det i virkeligheden er majoritetsgruppen, der bærer ansvaret for langt den meste transfobi i verden.

***

Det kunne jo være, at du faldt for en mand en dag ... og andet homofobisk bullshit

Myten om "de onde lesbiske" stopper selvfølgelig ikke ved beskyldningen om, at vi skulle være særligt transfobiske. Ligesom der findes for eksempel bifobi og transfobi, findes der også specifikt lesbofobi - altså diskrimination rettet særligt mod lesbiske - og som følge af det bliver vi lesbiske skudt alverdens bullshit i skoene.

En udbredt stereotyp om os "onde lesbiske" er, at vi skal være mere mandehadende end andre grupper. At en gruppe kvinder og non-binære ikke er tiltrukket af mænd - og endda vælger at date hinanden over dem - er åbenbart så provokerende for nogen, at der ikke kan være en anden forklaring, at vi må have et indædt had til mænd eller må være særligt snæversynede.

Jeg oplevede på et tidspunkt en terapeut kalde mig for "kasse-lesbisk", efter at hun blev meget forundret over, at jeg ikke så min egen seksuelle orientering som flydende nok til, at den potentielt også kunne rumme at have lyst til at være sammen med mænd.

Jeg har endda oplevet en ellers meget progressiv ven blive forarget og udbryde, at "Det havde jeg virkelig ikke troet om dig" og betragte det som overfladisk, at jeg ikke ville være sammen med min kæreste, hvis hun havde været en mand. På trods af at vennen aldrig selv kunne finde på at gå efter andet end mand/kvinde forhold.

Sjovt nok har jeg aldrig hørt nogen påstå, at hetero mænd skulle være hadske eller snæversynede, fordi de ikke har lyst til at have sex med eller date mænd. Eller få at vide at: "Det havde jeg aldrig troet om dig". Wtf.

Ved en anden lejlighed nævnte jeg til et selskab min eneste mandlige ekskæreste, som jeg var kærester med i kort tid, da jeg var teenager. Fordi jeg har erfaret, at min mangel på tiltrækning til mænd nemt bliver stillet spørgsmålstegn ved, tilføjede jeg: "... som jeg var kærester med, inden jeg indså, at jeg var gay" - selvom de andre udmærket godt vidste, at jeg var lesbisk. Men i stedet for at "acceptere" min udlægning af situationen blev jeg i stedet mødt med: "Jeg har en veninde, der i mange år tænkte, at hun var lesbisk. Men så faldt hun for en mand, som hun nu er blevet kærester med. Man kan jo aldrig vide." Underforstået: Man kan jo aldrig vide, om DU falder for en mand.

Don't get me wrong: Det er mega legitimt at lære noget nyt om sig selv og sin orientering - og for eksempel at finde ud af, at man er tiltrukket af mænd, selvom man ikke før havde troet det. Det kan være svært at finde sit rette label, og for nogen er deres seksualitet flydende gennem livet.

Men at bruge det, at nogle personer finder ud af, at de har en anden seksuel orientering, end de oprindeligt troede, er ikke en undskyldning for at sætte spørgsmålstegn ved en anden persons orientering.

Hvis en person sagde til mig, at de var heteroseksuel eller biseksuel, kunne jeg ALDRIG finde på at stille spørgsmål ved, om de rent faktisk er det. Folk kender dem selv og deres romantiske og seksuelle orientering, og det er ikke op til mig at definere noget så personligt omkring dem selv.

Igen: Jeg har aldrig hørt nogen sige til en heteroseksuel mand, at det kunne være, at han bare skulle finde den rigtige mand.

Dobbeltmoralen og the entitlement til at kommentere på queer personers orientering er til at føle på.

En beslægtet kommentar, som jeg har hørt mange gange, er: "Alle er i virkeligheden lidt biseksuelle". Selvom det måske for nogen kan forekomme som en progressiv ting at sige ved, at man udfordrer den normative fortælling, at folk som udgangspunkt kun er tiltrukket af ét køn, forekommer det blot som homofobi på nye flasker. Ved at sige, at alle i virkeligheden er lidt biseksuelle, indikerer man, at homoseksuelle reelt ikke eksisterer og underkender samtidig aseksualitet som seksuel orientering.

De utroligt mange gange, som folk har sat spørgsmålstegn ved min orientering, har påvirket mig meget og gjort, at jeg føler, at jeg skal passe meget på, hvad jeg siger, for at folk ikke får forkerte idéer om, hvem jeg er. Det kan være rigtig sårende, at folk ikke tror på, hvem man er, når man som jeg gennem mit liv hårdt har forsøgt at blive tiltrukket af mænd og har som mange homoseksuelle skulle leve med den sorg ikke at kunne leve det liv, som man forestillede sig, man skulle leve - og stadig kæmper med den internaliserede fobi om, at hvis jeg bare tog mig sammen og prøvede nok kunne jeg være lykkelig med en mand. Derfor er det vigtigt som allieret for LGBTQIA+ personers rettigheder ikke kun at støtte op om tiltrækning til det samme køn - men også at støtte op og tro på folk, når de siger, at de ikke er tiltrukket af det køn, som folk forventede, at de var.

Hvad enten man som queer kvinde er tiltrukket af mænd eller ej, gør det ikke én mere eller mindre queer.

Hvis man er tiltrukket af mænd, er det helt ok - og hvis man ikke er det, er det også helt valid. Selvom det nogle gange kan føles sådan, skylder man absolut ingen at være tiltrukket af eller være sammen med mænd. Og et forhold med en kvinde eller non-binær person kan være mindst lige så rigtigt, vidunderligt og romantisk, som et forhold med en mand kan <3 Du behøver ikke male validation fra din partner - og den anerkendelse, et mand/kvinde forhold giver fra andre - for at have et rigtigt og givende forhold <3

***

Negligering af sapphic forhold

En af grundene til, at det kan være svært at indse og acceptere, at man er lesbisk, er den måde, vi negligerer sapphic* forhold i samfundet.

(* Hvis du ikke er bekendt med det skønne ord 'sapphic', kommer der lige en lille ordforklaring:

Sapphic er en betegnelse for kvinder og non-binære, der er romantisk/seksuelt tiltrukket af kvinder og non-binære. Hvad end man definerer sig som lesbiske, bi, pan eller lignende, kan man høre under ordet 'sapphic'. Ordet stammer fra den antikke græske digter Sappho, der skrev flere digte om sin kærlighed til kvinder.)

Vi lever i en verden, hvor kærligheden mellem mand og kvinde bliver sat på et piedestal og set som symbolet på romantik - mens sapphic forhold ofte bliver set som mindre seriøst. Og enten patroniseret som nuttet, uskyldigt, jomfrueligt & harmløst - eller hyperseksualiseret og fetisheret for det mandlige blik. Opfattelsen af sapphic forhold som useriøse gør sig til udtryk, når kvinder i monogame forhold med mænd ofte kan kysse med og have sex med andre kvinder, uden at den mandlige kæreste vil opfatte det som utroskab - men snarere betragte det som "uskyldig sjov" eller endda som om, at det er blevet gjort for hans seksuelle tilfredsstillelse. Den anden kvinde vil ofte slet ikke blive set som en seriøs "konkurrent" til den mandlige kæreste, fordi tiltrækningen mellem kvinder ikke bliver set som lige så legitim eller noget, der potentielt kunne være udtryk for dybe romantiske følelser.

Den nedværdigende måde at se på sapphic forhold - og den generelle sexisme i samfundet - kan føre til, at det for nogle personer kan føles som mere tillokkende at date mænd. Jeg kan ikke tælle de gange, jeg har hørt, at "Mænd er nemmere at date", fra personer, der er tiltrukket af flere køn. Årsagen, de giver, bygger ofte på generaliseringer om, at kvinder og non-binære personer skulle være mere komplicerede at date emotionelt, være mere tilbageholdende seksuelt og have flere krav til et eventuelt forhold. Men man kunne spekulere på, om det også kunne bunde i underbevidst, internaliseret fobi om, at et forhold med en kvinde eller en non-binær person ikke er lige så legitimt eller seriøst.

I mit og Maya Johanne's forhold har vi mærket konsekvenserne af den negligering, der sker af sapphic forhold. Når vi er ude i gadebilledet, er vi ofte blevet mødt af seksualiserede kommentarer fra unge fyre eller ældre personer, der er blevet provokeret eller bedt os om at stoppe med at kysse i offentligheden. Noget, der sjældent ville ske for mand/kvinde par, men som desværre giver mening i et samfund, hvor lesbiske ofte bliver opfattet som noget hyperseksuelt, der mest af alt hører til på porno-hjemmesider.

Samtidig mærker vi også til patroniseringen af sapphic forhold. Vi er for eksempel ofte blevet kaldt for "pigerne" - forestil dig nogen sige "pigen og drengen" om et voksent mand/kvinde-par - eller blevet talt til, som om vi er meget yngre, end vi er. Grunden til, at man opfatter os som yngre, tror jeg hænger meget sammen med antagelsen om, hvornår kvinder går hånd i hånd med hinanden. Ofte vil to af hunkøn, der holder i hånd, være piger i folkeskolealderen - og på grund af ens bias om, at kvinder er veninder, og at mænd og kvinder er kærester, vil man derfor også gå til konklusionen, at to kvinder sammen må være to unge veninder frem for nogen i et seriøst kæresteforhold.

Det kan helt klart være trættende og noget, der påvirker, hvordan jeg ser mig selv og vores forhold. Og jeg bruger ofte meget mental energi på at forvisse mig selv om, at vores forhold er lige så seriøst, som hvis vi var en mand og en kvinde, der var sammen. Vi er smukke og vidunderlige sammen og fortjener respekt ligesom ethvert andet par <3

***

Dette indlæg endte med at stikke i lidt forskellige retninger. Jeg håber, at du er lidt blevet klogere på den lesbiske oplevelse - hvis du selv er lesbisk og har kommentarer til nogen af de ting, jeg har delt i dette indlæg, er du meget velkommen til at give et besyv med i kommentarfeltet <3

Tak fordi du læste med <3

Kh.

Louise Anna