top of page
  • Louise Ladegaard

Mine november-obsessions <3

Opdateret: 9. nov. 2023

Hej bloggen <3

Her er en liste over mine mange obsessions i denne kolde november-måned - enjoy <33



Fjelde <3


Vi befinder os lige nu blandt de norske fjelde - og hvor er det bare smukt. Der er ikke noget, der kan få ens angste, galoperende hjerte til at falde til ro og at mærke, at man er en del af det større univers, som at kigge ud over bjerglandskabet og de rolige vandløb <3 Jeg har lyst til at bo her for evigt - og vi har da også været inde og tjekke boligpriserne på de fine hytter i området.


Hvornår bliver borgerlønnen indført, så vi kan slå os ned lige her? <3


Smukt billede stjålet fra Wikipedia fra området i Norge, vi befinder os i, hihi <3




Big Brother


Under corona-nedlukningen fik jeg en ny obsession: Nemlig reality-tv! En af mine absolut yndlingsshows er Big Brother, der nu kører på 25. sæson. En af de unikke ting ved Big Brother er, at man ikke skal vente med at se det, til et nyt afsnit udkommer - men at de har et livefeed, der kører hele døgnet, og hvor man kan følge med i, hvad deltagerne laver under næsten hele showet. Det er ret syret, men også utroligt underholdende og fængende at føle med i diverse nørdede chats og fora, hvor folk diskuterer deltagernes moves og chancer for at vinde.


I modsætning til mange andre reality-shows seksualiserer de ikke deltagerne eller går ind over deltagernes intimsfærer i deres klipning - i stedet udvælger de, hvor de filmer i huset, ud fra, hvad der vil være sobert at vise, og jeg føler, at de har en mere respektfuld måde at fremstille deres deltagere på. Et valg, jeg havde meget respekt for, var, at da en deltager i starten af sæsonen brugte et racistisk skældsord, blev deltageren straks diskvalificeret. På den måde forbliver fokus på det sjove, strategiske spil frem for seksualisering, diskrimination og grænseoverskridende adfærd, som desværre ofte dominerer reality-shows.


Jeg har set utallige timers Big Brother den sidste måneds tid og glæder mig til at se finalen på torsdag <3




Billede af castet fra Big Brother sæson 25




The Body Shop


Da jeg var barn, var en gave, man ofte gav hinanden til fødselsdage body lotion og andet godt fra The Body Shop. Da jeg fandt ud af, at The Body Shop er blevet 100% vegansk, blev jeg mega glad og har nu en drøm om at få fat i en af deres lækre cremer igen <3


Jeg er på ingen måde en makeup-ekspert eller en sej hudpleje-girlie. Men jeg elsker følelsen af at dufte til en lækker creme og føle mig totalt luksus. Og så er stærke, rare dufte også kendte for at dulme angstanfald og bringe én tilbage til sine sanser - noget, der helt klart er et plus for mig, der struggler meget med angst.


Jeg var inde i The Body Shop for nylig og faldt over deres nye, skønne Pære Body Butter, der helt klart skal på min ønskeliste <3





GoSuperModel


Da jeg var barn, var GoSuperModel det helt store. Et fantastisk spil, hvor man kan designe sin model, købe piceltøj og deltage i det nice fællesskab i forummet - med sloganet "Where Girls Rule" <3 GoSuperModel endte desværre med at lukke. Men pludselig en dag, da jeg kom til at tænke på sitet og søgte på det, opdagede jeg, at det var kommet op igen!


For omkring et år siden blev GoSuperModel genåbnet. I stedet for piger i tweenage-alderen, der før var de primære brugere af siden, er sitet nu befolket af nostalgiske unge i 20'erne i deres healing-their-inner-child era, hvor vi genopdager vores gamle yndlings-outfits og laver cute profiltekster. Jeg elsker virkelig GoSuperModel's meget aktive forum, der er vågent dag og nat, og hvordan vi her kan finde et univers, hvor man har lov til at være barnlig, følelsesladet, fucked up, dramatisk, kærlig og cutesy. GoSuperModel er ligesom kvindetoilettet på et diskotek en sen aften: Her er der altid en skulder at græde ved, en læbepomade at låne, søsterskab og feminin party-energi.


Og for some reason er der utroligt mange lesbiske, non-binære og queer-mænd på siden, hvilket selvfølgelig er et kæmpeplus!





Staying Up Pod


Min yndlings-podcast lige nu er Staying Up Pod - en podcast af den lesbiske celebrity og YouTuber, Cammie Scott, og hendes hustru, Taryn Arnold. Jeg har fulgt Cammie og hendes lesbiske YouTuber-venner fra LA i mange år - og det er en kæmpe fornøjelse nu at følge hendes og Taryns nye podcast. Her inviterer de to cool, stilfulde, fantastiske og emotionelt intelligente kvinder os hver uge ind til en samtale om alt fra forhold, angst, børn, at springe ud, karriere, følelser og livet generelt <3 En kæmpe anbefaling til alle, der elsker at høre hyggelige podcasts, der gør dig klogere, fra seje kvinder <3


Maya Johanne og jeg har besluttet os for at gøre det til en tradition at høre deres podcast sammen hver lørdag, og det er så amazing at sidde sammen og se et andet lesbisk par snakke sammen om deres forhold og liv <3 Jeg er stor fan af podcasts og har i lang tid lyttet intenst til dating- og livsstils-podcasts af kvinder, der dater mænd og deres oplevelser. Jeg kan få en stor usikkerhed og alienation-følelse, når det content, jeg "forbruger", primært kommer fra personer, der lever i og trives i det klassiske, kulturkristne kernefamilie-liv i et mand/kvinde forhold med børn, hus og et solidt fultidsarbejde i sigte.


Ikke at der er noget som helst galt med at leve sådan eller dele den slags content. Men for mig har det været rigtig sundt for mig at holde en pause og detoxe fra at høre mine sædvanlige hetero-centrerede podcasts, der prikker til min internaliserede homofobi - og i stedet høre podcasts, der får mig til at føle mig set og får mig til at føle mig godt tilpas <3



Billede fra Cammie Scott og Taryn Arnolds bryllup tidligere i år <3




Veninder

Veninder. Behøver jeg at sige mere? Veninder er noget af det mest berigende i livet: Seje, intelligente og smukke. Og ligesom andre platoniske relationer bliver de gang på gang undervurderet. I vores samfund, hvor det romantiske forhold og familie bliver set som de allervigtigste relationer, som vi bliver forventet at bygge vores liv omkring, bliver venner ofte underprioriteret og kun set som vigtige, når man er single eller barn.


Når vi er børn og unge, ser voksne det som et sundt tegn, at man har en god vennekreds, man kan bruge tid med og komme til. Men når man bliver ældre og måske får en kæreste, bliver det forventet, at man skal sætte sin kæreste som det eneste centrale i sit verden og følge det forventede manuskript af milepæle for forhold: Flytte sammen, boliglån, børn og ægteskab. Mens venner bliver set som nogen, man blot kan skubbe til side som et "hyggeprojekt" og mødes med et par gange om året, når det lige passer, og kommer ud af ens fortrolige kreds. Denne norm kan gøre aromantiske og aseksuelle personer, der aldrig eller meget sjældent føler henholdsvis romantisk eller seksuel tiltrækning, særligt udsatte, da de ikke nødvendigvis har en romantisk partner at bygge et liv med. Derudover kan det være vanskeligere for personer, der ikke har gode familierelationer, ikke at ende i ensomhed og uden relationer at kunne læne sig op af.


At prioritere sine platoniske relationer - sine seje veninder, venner, kammerater - at tage dem seriøst og se det som nogen, man kan slå sig ned med og bygge sit liv sammen med, er noget, der betyder rigtig meget for mig. Jeg håber, at det bliver mere og mere normalt at bo i kollektiver. At bygge sit liv op med en eller flere platoniske partnere. At få børn uden for romantiske forhold. Så vi sammen kan bryde det normative relationshierarki og normen om, at kæreste/ægtefælle-relationen og familien nødvendigvis skal være dem, vi skal prioritere over alle andre <3






Commenti


DON'T MISS THE FUN.

Thanks for submitting!

FOLLOW ME ELSEWHERE

  • Instagram
  • LinkedIn

POST ARCHIVE

bottom of page